Brænde

Vores standardpaller med brænde er 1.8 rm samt det, som vi kalder halve paller, disse indeholder 1.0 rm. De halve paller er særdeles praktiske og yderst stabile. Det er en klar fordel, hvis man har kunder, som selv kommer og henter varen på deres trailer. Brændet kan også leveres pakket i 20 liter sække, som gør håndtering og opbevaring meget let. En fuld lastbil indeholder sædvanligvis 26-28 paller eller 48-52 af de halve paller.
Brændet er kløvet og skåret i længder på typisk ca. 28 cm. Vi har også paller med andre længder, typisk 25 cm, 30 cm eller 33 cm stykker.

Generelt om brænde

Brænde er neutralt for CO2 balancen og er det rigtige valg til opvarmning, hvis du vil bidrage positivt til klimaet.
Tørt brænde brænder naturligvis bedst. Vådt brænde forurener og kan give anledning til skorstensbrand. Det brænde, som vi tilbyder som tørt brænde, er derfor tørret så langt ned, at det kan bruges med det samme.
De bedste træarter til brænde er de tunge træarter af løvtræ. De har en høj massefylde og dermed også høj brændværdi. Eksempler på tunge træarter er BØG, EG, ASK & AVNBØG. Tunge træarter brænder langsommere og mere jævnt, hvorfor de afgiver varme i længere tid end lette træarter af for eksempel nåletræ.
Vi har valgt at prioritere BØG, EG, ASK & AVNBØG, da disse er de klassiske tunge træarter med høj brændværdi. Hvis bøg har et index for brændværdi på 100, så har eg ligeledes 100, ask 98, mens avnbøg 110. Andre træarter kan leveres, såfremt dette ønskes.

Bøg

Bøg kender alle for sine gode varmeegenskaber og er en god brændetype til alle former for fyring. Den har en god varmeudvikling og relativ lang brandtid. Bøg dufter ikke af meget, og den tynde bark giver et rent produkt, der tillige pynter i brændekurven.

Eg

Eg er, som bøg, rigtig godt brænde med samme index for brandværdi. Lang brændtid og gode varmeegenskaber kendetegner ligeledes eg. Dog har eg en tykkere bark end bøg og kan efterlade lidt mere aske. Desuden er der garvesyre i eg, der giver brændets dets karakteristiske duft.

Ask

Ask er lidt lettere end både bøg og eg, men har næsten lige så gode brændværdier. Askebrænde er let at antænde og giver en god varme i lang tid.

Avnbøg

Avnbøg er mindre kendt i Danmark, da det ikke er en så udbredt træart. Den er dog absolut et bekendtskab værd. Den har den højeste brændværdi af de her nævnte træarter. Den brænder længe og roligt og giver meget varme for pengene.
 
Brænde leveres kun engros i hele læs.
 
Ensartet kvalitet
Engros salg
Ensartet kvalitet

Engros salg

Træsorter
Bøg, Eg, Ask, Avnbøg
Træsorter

Bøg, Eg, Ask, Avnbøg

Høj kvalitet
Stabile producenter
Høj kvalitet

Stabile producenter

Engros salg
Hele læs
Engros salg

Hele læs